VW/Skoda Vejle åbningsturnering 2019 i Jelling Golfklub.
Søndag den 14. april blev golfsæsonen 2019 i Jelling Golfklub sat i gang med både standerhejsning og åbningsturnering. Efter flaget var sunget til tops, og formanden havde budt den nye sæson velkommen, skulle 85 morgenfriske golfspillere til start i klubbens åbningsturnering. Det var en dag med flot solskin, men en kold vind, så det var nogle forfrosne spillere, der kom ind i klubhuset efter ca. 4-5 timer spil.
Deltagerne var delt i 3 rækker, og A-rækken med 23 deltagere, spillede slagspil. Der var præmier til de 5 første og det var: Vinder og dermed nr. 1 med 71 nettoslag Henrik Juul Andreasen, nr. 2 med 72 slag Bjarne Siersbæk, nr. 3 med 74 slag Bendt Jensen, nr. 4 med 75 slag Nicki Rye Schou, og nr. 5 med 76 slag blev Kenneth R. Pedersen.
De 2 øvrige rækker spillede stableford.
B-rækken med 33 deltagere, havde 6 spillere i præmierækken. Vinder med 41 points Jakob Ejskjær, nr. 2 Thomas Jul Hansen 40, nr. 3 Mads Tornvig Andersen 40, nr. 4 Bent Sig Christensen 35, nr. 5 Lars Lang 34 og nr. 6 Søren Suhr 33 Points.
I C-rækken deltog 29 spillere, og her var der 5 præmier. Vinder med 35 points blev Bjarne Krainer Andersen, nr. 2 Flemming Schau 35, nr. 3 Lene Sivebæk 33, Nr. 4 Ivan Justesen 32, og nr. 5 Per Aslak 31
Der var nærmes flaget på hul 7 og 10, på hul 7 kom Lars Lang nærmest med 2,73 m, og på hul 10 var Kristian Rosendal nærmest ligeledes med 2,73 m.
Jelling Golfklub vil gerne takke turneringens sponsor VW/Skoda Vejle for præmierne, og ikke minds de opstillede biler, hvoraf den ene var en hel ny T-CROSS, som først bliver præsenteret ved forhandlerne i slutningen af april, men Jelling Golfklub fik fornøjelsen af den 2 uger før alle andre. Tak for det.
