Ruder Cup kvalifikation
Afvikles den første lørdag i oktober, hvor Brande, Give, Gyttegård og Jelling mødes for at kæmpe om Ruder Cup trofæet.
I 2025 skal Ruder Cup afvikles hos Give Golfklub. Spilletidspunkt bliver dog lørdag den 4. oktober 2025.
Vores hold til Ruder Cup består af 12 A spillere (max. hcp 18,0) samt 6 B spillere (min. hcp 18,1). Heraf kan captain tildele to wildcards, heraf går den ene sædvanligvis til captain, hvis han ikke har kvalificeret sig til deltagelsen.
For at kunne deltage i kvalifikationen til Ruder Cup skal man have spillet min. 10 matcher, hvilket er uanset spilleformat.
Ved kvalifikation medregnes de ti bedste runder efter samme pointtildeling som beskrevet ovenfor under gennemgående pointmesterskab i A og B rækken. Kvalifikationspoint til Ruder Cup baseres på opnåede stableford point uanset om man har spillet slagspil eller stableford.
Runder på midlertidig bane medregnes ikke.
Rækketilhør opgøres efter sidste tællende match i Mens Section.
Ruder Cup 2024 – Resultat
Ruder Cup blev i 2024 spillet for 23. gang. Denne gang i Jelling lørdag den 28. september 2024.
Jelling opnåede en flot 1. plads med 15,75 point.
Gyttegaard fik på 2. pladsen 14,25 point, Give 13,5 point på 3. pladsen og Brande på 4. pladsen med 4,5 point.
Nedenfor Jellings stærke hold.

Ruder Cup 2023 – Resultat
Ruder Cup blev i 2023 spillet for 22. gang. Denne gang i Brande lørdag den 1. oktober 2022.
Jelling opnåede en flot 2. plads, kun slået af Gyttegaard.
Gyttegaard fik 15 point, Jelling 14 point, Brande 10,25 point og Give 8,75 point.
Nedenfor Jellings stærke hold.

Ruder Cup 2022 – Resultat
Ruder Cup blev i 2022 spillet for 21. gang. Denne gang i Gyttegaard lørdag den 1. oktober 2022.
Jelling opnåede en flot 2. plads, kun slået af Gyttegaard.
Gyttegaard fik 19 point, Jelling 13,25 point, Brande 8,75 point og Give 7 point.
Nedenfor Jellings stærke hold.
