Ældre Sagen Vejle-Jelling og Jelling Golfklub
Mandag den 6. august kl. 9.00
På mandag starter vi det 5. hold af Ældre Sagen Golf. Vi startede det første hold i august 2016, og det seneste hold kørte fra april til juli i år, alle hold har været gennemført med ret stor succes, og efter endt periode har nærmest alle indmeldt sig i klubben.
Grunden til succesen har nok været, at det sociale samvær har været vægtet højt, og opfølgningen på deltagerne.
Medlemmer af Ældre Sagen får træning og spiller golf hver mandag formiddag med en enkelt kop kaffe før træningen, og efter træning / spil kaffe, kage og hyggeligt samvær. Tilbuddet gælder i en 3 måneders periode med opstart mandag den 6. august kl. 9:00 i Jelling Golfklub – alt dette for kun kr. 300,00. Træningsanlægget, Par-3-banen og klubhuset vil derudover være åbent for deltagerne i alle øvrige dage fra kl. 08.00-22.00.
Mandagsprogrammet består af én times undervisning og 1 ½ times spil på par-3- banen under kyndig instruktion og ledelse af træneren og frivillige hjælpere. Klubben stiller golfgrej og bolde gratis til rådighed hele ugen igennem.
Så opfordring til klubbens medlemmer, tag fat i dine naboer, venner og andre der kan have glæde at dette gode tilbud, send dem ned i klubben nu på mandag kl. 9.00, eller næste mandag hvis de er forhindret nu på mandag, de 2 første mandage kan man frit deltage. Hvis det lykkedes jer at få en bekendt til at deltage i kurset, får i udover en glad bekendt, en gave fra klubben, som enten er 2 flasker rødvin eller en gratis træningstime.
Vi starter dagen med kaffe og lidt information om klubben og kurset.
Ældre Sagen, Tage Jensen, tlf. 81730020
Jelling Golfklub, Hans P. Olesen, tlf. 42498999