Status på banen/greens.
Efteråret og vinteren har været meget hård ved vores greens. De har desværre været massivt angrebet af svampesygdomme
og det kræver en ekstra intens pleje de næste måneder. Det gør desværre også vi er nødsaget til at holde alle greens lukket indtil banen åbner – forventeligt medio april. I og med der er så meget dødt materiale i vores greens, så er vi nødt til at lave en omfattende tidlig såning og få nye græsfrø i dem. Derudover vil vi starte ud med en meget aggressiv gødningsstrategi, for at få nyt græs i greens hurtigst muligt. Da vi har med naturen og gøre, så er vi selvfølgelig afhængig af vejret og især temperaturen. Vi vil nu gå i gang med at få luftet/prikket og topdresset greens, få fjernet meget af det døde materiale med en aggressiv vertikalskæring og så snart vi har den rette jordtemperatur, vil vi så greens til med frø. Derefter skal de gerne have ro i ca. 4 uger, så det nye græs får de bedste betingelser. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at få lavet gode greens hurtigst muligt
men I skal nok forvente, at vi først har flotte greens igen omkring Sankthans – hvis alt er med os.


Par 3 banen.
Vi vil de næste måneder også prioritere at få vores par 3 bane (Bové-banen) i bedre stand. Vi vil etablere nye teesteder – ca. dobbelt størrelse af de nuværende og så vil vi også få etableret vand/sprinklere, så vi kan begynde at pleje banen bedre og dermed få skabt bedre betingelser for væksten især på teesteder og greens.
Jeg vil løbende orientere om arbejdet – både her på facebook og gennem klubbens nyhedsbrev.
Ja og så er jeg meget glad for at være tilbage på keepergården og ser frem mod en spændende og god sæson 

God dag 

Lars