Golfsæsonnen 2026 formelt sat igang i Jelling Golfklub.

Den 01. april starter golfsæsonen ifølge kalenderen, men formelt blev den nye sæson startet lørdag den 11.04.2026 i Jelling Golfklub. Formanden Mads Tornvig Andersen bød de fremmødte medlemmer velkommen til den nye sæson, og traditionen tro, blev Danebrog sunget til tops ved klubhuset.
Chefgreenkeeper Lars Gilje orienterede om banens beskaffenhed, og ikke mindst om forholdene rundt på banen, hvor flere områder med areal under reparation måtte forekomme.

Åbningsturnering 2026 v/AL Sydbank

Efter standerhejsningen blev Jelling Golfklubs åbningsturnering v/AL Sydbank afviklet. Det gode vejr og ikke mindst banens beskaffenhed havde fået et stort felt på 88 spillere til at tilmelde sig turneringen.

Deltagerne var opdelt i 3 rækker, og alle spillede stabelford. AL Sydbank havde begavet turneringen med en masse gaver, hvor der i de 3 rækker var præmier til de højest scorende i hver række.

Vinder af A-rækken med 38 point blev det Ida Rosendal Andresen, runner up ligeledes med 38 points blev det Mads Tornvig Andersen, og nr. 3 med 37 points blev det Poul Følbæk.

Vinder i B-rækken med 39 points blev det Bo Bertram Pedersen, Bo Knudsen blev runner up ligeledes med 39 points og nr. 3 med 36 points blev det Jytte Damgaard.

C-rækken blev vundet af Anne Marie Bak med 41 points, runner up blev Anders Hilkjær med 37 points og nr. 3 blev det Torben Hansen med 36 points.

Der var nærmest hulkanten på hul 3, 7, 10 og 12,
Hul 3 kom Michael Lund Randrup nærmest med 2,51 m
Hul 7 var Mads Duedahl nærmest med 2,82 m
Hul 10 kom Steffen Rasmussen nærmest med 0,79 m
Hul 12 var Bjarne Siersbæk nærmest med 3,81 m

Nærmest Hulkant på hul 14 i 2. slag blev vundet af Anni Andersen med 5,72 m, og nærmest 100 m mærket på hul 17, blev vundet af Jacob Krag med 0,31 m.

Der var præmie til det hold, der scorede fleste point, og den blev vundet af Bo Bertram Pedersen, Jan Hansen, Per Aslak og Bo Knudsen med i alt 134 points……….

Sluttelig var der en præmie til den spiller i hver række, der opnåede den anden laveste pointscore, men for ikke at hænge nogen ud eller blive uvenner med nogen, undlades at nævne navnene på disse 3.

Hvis nogen skulle være så heldige eller dygtige at lave Hole in One, så var der flg. præmier:
• AL Sydbank kr. 5.000,- til den første på en af banens huller
• Stotec kr. 5.000,- til alle på hul 3 eller 7
• Middelfart Sparekasse kr. 5.000,- til den første på hul 10 eller 12
Desværre var der ingen Hole in One i dagens match

Jelling Golfklub vil gerne sige stor tak til alle deltagerne for den flotte tilslutning og ikke mindst sponsoren AL Sydbank, som var repræsenteret ved Privatkundechef Daniel Elsborg. AL Sydbank havde et hold med, som kørte rundt på banen og servicerede spillerne. Stor tak for støtten til arrangementet.