Sidste dag med Ældre Sagen Golf hold 4.
Så havde vi i dag sidste trænings- og spilledag med det Ældre Sagen hold der startede først i april. Jeg syntes tiden er gået hurtigt, men det har også været et rigtig godt hold, der har været meget lærenemme, ja faktisk har 2 af deltagerne bestået storbaneprøven inden perioden her var slut.
Det er tredje sæson vi kører på, og der er stadig meget god interesse for at være med, der er en rigtig god og hyggelig stemning hver mandag, så god at også deltagere fra tidligere hold “blander sig” lidt i hyggen.
Der har været 14-15 deltagere på dette hold og ALLE har her ved kursets slutning indmeldt sig i klubben.
Stor tak til Robert for god træning og altid med godt humør, også et stort tak til alle hjælpere, Tage Olesen, Hans Hougaard, Tage Jensen og senest Kaj Klingberg.
Også tak til de Jelling medlemmer der har henvist personer til dette kursus, Ole Stig Jensen, Anne Mette Dahm, Knud Lykkegaard og Else Benner, de har derfor gjort sig fortjent til en gave fra Klubben, som enten er 2 flasker rødvin, eller en gratis træningstime ( alle har valgt en gratis træningstime )
Hvis du også kender nogen der kunne tænke sig at prøve golf så henvis dem (og få en gave) evt. til et 3 måneder forløb, på Ældre Sagen holdet, vi starter et nyt hold første mandag i august.