Jelling Golfklub har afviklet Abrahamsens Pokal 2017

Lørdag den 11. juni 2017 afholdte Jelling Golfklub deres traditionsrige turnering Abrahamsens Pokal. Fredagens regnskylle satte ellers banen kraftig under vand mange steder, især bunkers var medtaget, men nattens tørvejr og lørdag morgens flotte solskindsvejr, fik banen til at fremstå rigtig flot, og vandet var stort set væk, dog var bunkers en del medtagne.

Turneringen er opkaldt efter Jens Abrahamsen, der ved sin død i midten af halvfemserne med sin niece Eva Abrahamsens aktive hjælp, testamenterede både bygninger og jorden til Golfklubben.

I Jelling Golfklub mindes familien Abrahamsens støtte til klubben ved den årlige turnering Abrahamsens Pokal, hvor et sølvbæger, som Jens Abrahamsen selv i sin tid vandt som skytte, bruges som vandrepokal.

 

A-rækken spillede om at få sit navn på den omtalte vandrepokal. Vinder blev Bjarne Siersbæk med 73 bruttoslag.

Derudover spillede deltagerne i 3 rækker, og flg. fik flotte præmier, der var sponsoreret af din Tandlæge Jelling v. Knud Erik Jensen.

A-rækken med 19 deltagere, blev vundet af Bjarne Siersbæk med en score på 70 nettoslag, runner up blev Leif Bo Geisler med 71 nettoslag, nr. 3 blev Per Havgaard med 73 nettoslag, og nr. 4 blev John Hardt med 77 slag.

B-rækkens 34 deltagere spillede stableford, og her var der præmier til de 6 højeste scores. Vinder blev Thomas Jul Hansen med 41 points, runner up Niels Søby Løvendahl med 40 points, nr. 3 Grethe Espesen med 36 point, nr. 4. Henrik Juul Andreasen 35, nr. 5. Peter Kaae 33, og nr. 6 Frank Pedersen med 31 points.

C-rækken havde 4 deltagere og en suveræn vinder blev Astrid Diemer Petersen med 37 points

Samtidig var der præmier til nærmest flaget på hul 7 og 10, og på hul 7 vandt John Hardt med 3,10 meter til hullet, og på hul 10 var Frank Borg Kristensen 3,80 m fra hullet.

Preben Steffensen