Golfsæsonen 2023 formelt sat i gang i Jelling Golfklub.
Den 01. april starter golfsæsonen ifølge kalenderen, men formelt blev den nye sæson startet lørdag den 15.04.2023 i Jelling Golfklub. Formanden Henrik Juul bød de fremmødte medlemmer velkommen til den nye sæson, og traditionen tro, blev Dannebrog sunget til tops. Repræsentanter fra klubbens Lady’s –,
Men’s – og Senior Section hjalp hinanden med at hejse flaget ved klubhuset.
Chefgreenkeeper Lars Gilje orienterede om de ændringer, der er foretaget på banen op til sæsonstart, og ikke mindst om forholdene rundt på banen, som den seneste uges tids nedbør har forårsaget. Banen var nogle steder meget blød og smattet, som de få, som kørte i bil måtte være meget opmærksomme på.
Lars og hans keeper-team har gjort et kæmpe arbejde, for at få banen til at stå så flot til dagens åbningsturnering.
Åbningsturnering 2023 – Autocentralen VW/Skoda/Seat/Cupra-matchen
Efter åbningsceremonien blev Jelling Golfklubs åbningsturnering kaldet Autocentralen VW/Skoda/Seat/Cupra-matchen afviklet. Turneringen havde 85 tilmeldte, og blev startet i lidt fugtigt vejr, men i løbet af dagen klarede vejret op, og dagen sluttede i et dejligt tørt og varmt vejr.
Deltagerne var delt i 3 rækker, og alle rækker spillede stabelfort. I alle rækker var der præmier til de 4 første.
Vinder i A-rækken med 36 points blev Johnny Møller, Søren Bo Kristensen med 35 points, Søren Guldhammer Poulsen, nr. 3 med 35 points, og nr. 4 med ligeledes med 35 points Rasmus Jakobsen.
Vinder i B-rækken med 35 points blev Erik Haumann, nr. 2 Ivan Justesen 33, nr. 3 Frans T Andersen 32, og nr. 4 Mogens Seidelin 31 Points.
Vinder i C-rækken med 34 points blev Jens J Meisner, nr. 2 Kim Gram ligeledes 34 points, nr. 3 Steffen Steffensen 33, og nr. 4 Lilian Jensen med 31 points.
Der var nærmes flaget på hul 7 og 10, på hul 7 kom Søren Bo Kristensen nærmest med 8,32 m og på hul 10 var Henrik Arens nærmest med 3,25 m.
Autocentralen Vejle, havde udstillet biler mellem hul 9 og 10, samt ved klubhuset. Det var de sidste nye modeller indenfor mærkerne VW/Skoda/Seat og Cupra med stor focus på el-drevne køretøjer og ikke mindst introduktionen af den nye VW Autocamper California
Derudover havde Autocentralen Vejle arrangeret en lille spørgekonkurrence for deltagerne, og der blev delt vand og lakrids ud til de interesserede, der kom forbi.
Jelling Golfklub vil gerne takke sponsor Autocentralen Vejle for præmierne, og ikke mindst arrangementet med de opstillede biler, og det lille break spillerne fik mellem hul 9 og 10, stor tak for det.