Junior Golf 2021

Juniorgolfen genåbner

Ligesom resten af samfundet har vi en ”genåbningsplan” klar for juniorgolfen i Jelling. Heldigvis er restriktioner for børn og unge i idrætslivet stort set ophævet, så vi kan starte næste som normalt.

Træning

I juniorafdelingen lægger vi vægt på, at golf skal være sjovt og på det gode fællesskab. For de allermindste handler træningen om leg, mens det for de lidt ældre selvfølgelig også handler om at blive en dygtig golfspiller.

Træningen for microgolferne (op til 10 år) foregår om lørdagen fra kl. 10-11. For de ældre juniorer op til 18 år er der træning om mandagen fra kl. 17-18. Træningen starter op efter påskeferien, dvs. hhv. den 10. og 12. april.

Det er vores træner Rasmus, der har ansvaret for træningen. Han får hjælp af nogle elitespillere og forældre, så der er nok voksne til at dele juniorerne lidt op.

Spil på banen om fredagen

Fredag eftermiddag spiller juniorerne på den store bane fra omkring kl. 16. Her kan man være med, selvom man ikke har fået banetilladelse endnu, så man kan lære at begå sig deroppe under trygge rammer. Samtidig er det en god mulighed for at lære andre juniorer at kende, når man spiller i bold sammen.

Det er selvfølgelig vigtigt, at andre medlemmer er opmærksom på, at juniorerne spiller på banen og hjælper med, at de får en god oplevelse.

Det er Kristian Rosendal Hansen fra Sportsudvalget, der står for juniorernes fredagsspil.

Juniorafdelingen har også en sommerafslutningen den 18. juni og en sæsonafslutning den 8. oktober, hvor vi spiser sammen efter en lille turnering. Herudover har vi også planer om en lille sommerlejr i juli.

Er du eller dit barn nysgerrige på juniorgolf?

Alle klubbens medlemmer under 18 år er velkommen til at deltage. Ikke-medlemmer er også meget velkomne til at deltage for at prøve, om golf er noget for dem – så tag endelig en kammerat med!

Er du (eller dit barn) interesseret i at vide mere om juniorgolf, er I meget velkomne til at kontakte Sportsudvalget på:sportsudvalg@jellinggk.dk eller til at henvende jer til træner Rasmus Baun Norup.

Sportsudvalget, der bl.a. er ansvarlig for juniorudvalget, består indtil videre af Kristian Rosendal Hansen, Steen Gaardsted, Mark Følbæk og undertegnede – selvfølgelig i tæt samarbejde med Rasmus.

Venlig hilsen

Rune Asmund Sørensen, fmd. Sportsudvalget

 

 

Kontingent og udstyr

Prisen for at deltage i junior træning kan ses her.

Udstyr kan indledningsvis lånes af klubben.

Forhør dig eventuelt om priser på junior udstyr ved Rasmus.